- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Stumpemarked Herning
27. oktober 2018 @ 8:00 - 16:00
Du kan finde mellem 350-400 stadeholdere 2 gange om året. Alle stader er indendørs – så du er altid sikret godt vejr, hvad enten du sælger eller køber. Der er 2 opdelinger – Stumper og Ting & Sager.
I området Stumper er ca. 100 standeholdere hvor du kan finde alverdens stumper og reservedele, der har siddet på biler, motorcykler og knallerter. Desuden kan du møde mange bil- og knallertklubber, som bruger markedet til at viser deres aktiviteter mv. frem.
I området Ting & Sager – som nok mere passende burde hedde Loppe- og kræmmermarked – finder du op mod 300 stadeholdere der kommer med alt i lopper, genbrugsguld og antikviteter. Alt fra bøger, tøj, porcelæn, brugskunst, plakater, ure, møbler og bestik – kort sagt alt, hvad der er fundet frem af gemmerne. Det er her du kan gå på opdagelse, som du kender det fra de kendte TV programmer.
Lørdag 27. oktoberfra 8-16 fyldes 8 messehaller med alt hvad kræmmerhjertet begærer.