Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Træf- og Køretøjsdag, Wedelslund

5. juni 2023 @ 8:00 - 17:00

Så byder vi igen på Træf- og Køretøjsdag på godset Wedelslund Gods ved Galten vest for Aarhus på Fars Dag den 5. juni. Kom som besøgende eller udstiller.

OBS Bemærk, at der kun er adgang for besøgende og udstillere, hvis der på forhånd er blevet tilmeldt www.veteranposten.dk

Træffet er blevet en tradition i den danske klassikerverden, hvor der bydes på hygge og fællesskab. Vi vil bevare denne tradition og udbygge den med flere tilbud, så hele familien kan nyde en hyggelig dag med klassiske køretøjer i centrum.

Der bliver som sædvanligt god musik, traktorblues og ikke mindst mulighed for at købe et godt måltid mad, hvis man da ikke vælger at nyde den medbragte madkurv.

Som tidligere år bliver der specialudstillinger, og vi søger hermed kontakt til klubber eller bilmærker, der har et jubilæum eller en fødselsdag, de vil fejre på Wedelslund den 5. juni.

Træffet er som sædvanligt åbent for køretøjer – biler, motorcykler, traktorer, lastbiler, busser med flere – der er ældre end 25 år. Der bliver et særligt parkeringsområde for nyere specialkøretøjer.

For at træffet fortsat skal være en god oplevelse for alle deltagere uden for megen kø ved indgangen og parkeringspladserne, er der kun adgang for køretøjer og gæster, der på forhånd har tilmeldt sig på www.veteranposten.dk. Der udbydes 3.000 billetter.

Wedelslund Gods - Træf og køretøjsdag - Racelens

Detaljer

Dato:
5. juni 2023
Tidspunkt:
8:00 - 17:00
Hjemmeside:
https://www.veteranposten.dk/Kalender/info.asp?id=453055020